I forbindelse med Ebberup Vandværk’s 75 års jubilæum i 2009 blev der udgivet et jubilæumstidsskrift. Du kan læse/downloade tidsskriftet ved at klikke her (bemærk: dokumentet er i pdf-format og fylder 13 MB).
Forord til jubilæumsskriftet
Ebberup Vandværk er et andelsselskab, der ejes af brugerne. Vandværket ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Vandværkets vigtigste opgave er at levere rent og godt vand.
Bestyrelsen forsøger at leve op til nutidens krav, både på vandkvalitet og miljø. Således vi stadig kan forblive et selvstændigt vandværk.
Ebberup Vandværk har på nuværende tidspunkt vand af meget fin kvalitet i alle vores tre boringer.
Vand har som bekendt en helt afgørende betydning for vor klodes eksistens, og det ”værdiparadoks” som den kendte nationaløkonom og filosof Adam Smith lancerede i 1770´erne er stadig lige aktuelt: ”Hvorfor koster vand, der er livsnødvendigt, så lidt (dengang ingenting), når diamanter, som vi sagtens kan undvære, er så dyre?”
Med disse ord in mente er det Bestyrelsens håb, at dette skriv kan give et godt indblik i alt det, der ligger bag det, vi som borgere tager for givet: At der altid er rindende rent vand i hanerne!