Til Andelshavere i EBBERUP VANDVÆRK
Information om kontrol af forbrugsvandmålere
Hvorfor
I henhold til gældende lovgivning skal vandværkets vandmålere udskiftes / testes med fastsatte mellemrum. Ebberup Vandværk har delt sine vandmålere op i tre partier, hvor der udtages et antal vandmålere til test hvert sjette år.
Tidsplan
Kontrollen vil blive gennemført i løbet af 2022.
De berørte forbrugere vil få skriftlig besked ca. 1 måned før måleren skal skiftes og efterfølgende sendes til kontrol.
Målertype
Måleren der bruges i dag er af typen Kamstrup Multical 21, som er en elektronisk måler med trådløs aflæsning.
Den er helt igennem udviklet / fabrikeret i Danmark.
Ved indførelse af denne målertype vil De som forbruger opnå følgende fordele: • Løbende overvågning af vandforbruget. • Data lagres i målerens hukommelse, og vandværket kan ved hjælp af eksternt udstyr aflæse målervisningen på en given dato. Forbrugeren har mulighed for at se det månedlige forbrug for hver af de seneste 36 måneder. • Alarm ved ekstraordinært højt eller lavt vandforbrug. • Vandforbruget ved hver enkelt forbruger registreres løbende ved vandværket, og den årlige indberetning til vandværket bliver overflødig.
Der kan ved henvendelse til vandværket tilkøbes en trådløs elektronisk aflæsningsenhed. Den er forsynet med en skærm der hele tiden fortæller hvor meget vand der er forbrugt, samt alarm hvis der skulle opstå en utæthed. Endvidere kan den beregne den aktuelle pris på det daglige vandforbrug.
Den koster ca. 800,- kroner, men det kan hurtigt vise sig at være en god investering.